Medlemsskab og udlejning

Kulturhuset Fangel Skole

Medlemskab:


Alle kan blive medlem af Kulturhuset Fangel Skole ved at indbetale kontingent til konto: 5384 0351512 (Arbejdernes Landsbank). Kontingentet er pt. 200,- pr. år, og gælder i det kalenderår det indbetales.

Husk at påføre navn, adresse, telefon og E-mail, så vi ved hvem du er og kan kontakte dig ved behov.

 

Arrangementer:


Kulturhuset laver selv ind i mellem arrangementer, som alle medlemmer inviteres til. Vi har f.eks. holdt julekoncert, fødevarefestival og loppemarkeder. Hold øje med mail, og hvis du er på facebook kan du også finde os der. Der arbejdes på en hjemmeside. Hvis du selv vil lave et arrangement med offentlig adgang (evt. mod entre) skal du kontakte formanden og høre nærmere.


Faciliteter:


Ved leje af kulturhuset råder du over entre, toilet med 2 adskilte båse (den ene kan bruges af gangbesværede med rollator/kørestol), køkken og en stue på ca. 8 x 12 m. Vi anbefaler max. 50 - 60 gæster (men aktuelt har vi kun service til ca. 30—brug engangsservice !) - afhængig af festtype. Køkkenet egner sig bedst som anretter køkken, vi har ikke gryder og pander til at du kokkererer på stedet.

Der er køleskab med frys, og et restaurationskøleskab (stort).

Bag huset er der en stor terrasse med bord-bænkesæt og en græsplæne. Desuden er der adgang til byens legeplads, som dog må deles med andre.

Der kan grilles på terrassen (vi har en mellemstor tøndegrill, ellers medbring selv).

 

Rengøring:


Huset skulle gerne være rengjort ved overtagelsen, og forventes afleveret i samme stand. Der kan ikke tilkøbes rengøring.


Hints:


Vi anbefaler at du, hvis ikke du laver maden derhjemme, kontakter

Fangel Forsamlingshus v. Johnni Bystrup, tlf. 20778771 , e-mail

johnni@fangelforsamlingshus.dk

eller

Fangel Kro og Hotel, tlf. 65961011, e-mail info@fangelkrooghotel.dk

 

Copyright  ©  All Rights Reserved